 
 
   
Forret Suppe Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid i alt: 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Laksesuppe, ukrainsk - Soljanka
750 g rå laks 
1 porre 
1 skive selleri (100 g) 
2 gulerødder 
25 g smør 
1 fed hvidløg 
2-3 spsk konc. tomatpuré 
1 l fiskebouillon eller vand
1 laurbærblad 
1 kvist frisk timian eller ½ tsk tørret 
Endvidere:
4 små saltagurker 
2 spsk kapers 
1 usprøjtet citron 
1 bdt persille 
Tilbehør: sorte, udstenede oliven 
*
Sådan laves Laksesuppe, ukrainsk - Soljanka
1. Gør laksen i stand og befri den for skind og ben. 
Skær laksekødet i 1½ cm store terninger og stil dem koldt,
til de skal bruges. 
Gem lakseskroget. 
 
2. Skær rodskiven og det grønneste af porren. 
Skyl den under rindende, koldt vand og skær den i skiver. 
Skræl og skyl selleri og gulerødder og skær grønsagerne i 2
cm lange, smalle stave. 
 
3. Smelt smørret i en stor gryde og svits grønsagerne nogle min.,
uden at de tager farve. 
 
4. Tilsæt knust hvidløg, tomatpuré og fiskebouillon. 
Kom lakseskroget i sammen med laurbærblad og timian. 
Lad suppen koge småt under låg 15 min. 
 
5. Tag lakseskrog, laurbærblad og timiankvist op af gryden. 
 
6. Skær saltagurkerne i smalle stave. 
Vask citronen og skræl den tyndt. 
Snit den gule citronskal fint. 
Kom saltagurker, citronskal, kapers og laksekød i suppen. 
Lad den koge endnu 5 min. ved svag varme under låg. Smag til
med salt og peber. 
 
7. Skyl og hak persillen og kom den i suppen ved
serveringen. 
Server de sorte oliven til med lyst brød, fx Bondebrød
eller Baguette. 
 
Tips: Server gerne suppen med cremefraiche til, så
hver især kan komme 1 spsk i suppen, når den er hældt op. 
Soljanka kan tilberedes med billigere fisk, fx havørred,
torsk, makrel og skrubbe, evt flere slags på en gang. 
Se i øvrigt Fiskebouillon.
 
Se alle de bedste opskrifter med Laks
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------