Logo

Fiskeragout af 6 slags fisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fiskeragout af 6 slags fisk 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 60 min. Kogetid, fiskebouillon: 20 min. Kogetid, fisk og muslinger: 15 min. Svær at lave. Høj pris. (8 personer)

 
# Ingredienser til Fiskeragout af 6 slags fisk:
1½ kg fileter, havtaske, pighvar eller slethvar, hvilling, ørred, rødspætte og rødtunge.
1 kg blåmuslinger

 
Fiskebouillon:
fiskes krog og -hoveder
4 dl vand evt. heraf 1 dl hvidvin
1 gulerod
1 løg
salt og peber
evt. 1 kvist citrontimian

 
Muslingekogelage:
2 dl vand
5 peberkorn
1 laurbærblad
1 bdt persille

 
Fiskekogelage:
5 skalotteløg eller 2 almindelige løg
25 g smør
1 citron
salt og hvid peber
2 dl Noilly Prat
3 dl fiskebouillon, gerne delvis muslingekogelage, eller vand

 
Endvidere:
2 g safran (½ tsk)
2,5 dl piskefløde
1 bdt dild
*
Sådan laves Fiskeragout af 6 slags fisk:
Fiskebouillon:
1. Hak skrogene i mindre stykker med en tung, skarp kniv og anbring dem og hovederne i en gryde.
Hæld vand og evt. vin ved og tilsæt den istandgjorte, skivede gulerod, det delte løg, salt og peber og evt. citrontimiankvist.
Lad bouillonen koge svagt under låg 20 min., ikke længere, det bliver den ikke bedre af.
Si den.

 
Muslinger:
2. Kog de 2 dl vand til muslingerne op med peber, laurbærblad og persille i en stor gryde.
Børst imens muslingerne rene med en stiv børste under rindende, koldt vand.
Kasser muslinger, der ikke lukker tæt, evt. ved let slag mod bordet. (Se Blåmusling).


3. Kom muslingerne i den spilkogende lage og damp dem ved kraftig varme under låg i 5 min. Ryst gryden et par gange imens.

 
4. Tag muslingerne op. Kasser muslinger, der stadig lukker tæt.
Tag nogle fra til pynt, og befri de resterende for skaller.
Strengen og den lille sorte kugle kan også fjernes. Si lagen fint.

 
Fiskekogelage:
5. Hak (skalotte)løgene og svits dem i smørret i en stor sauterpande eller i en fladbundet gryde, der kan rumme fisken.
Læg fisken i gryden, de tykkeste først, dryp med citronsaft, drys med salt og peber og hæld Noilly Prat og fiskebouillon (vand) ved, gerne delvis muslingekogelage.

 
6. Damp fisken ved svag varme, til den har skiftet farve og er blevet mælkehvid.
Det varer 6-10 min., alt efter i hvor tykt et lag fisken ligger.
Tag den forsigtigt op og anbring den på et halv dybt , varmt fad.
Dæk den til, så den holder sig varm.

 
7. Varm fiskekogelagen op og pisk safranen ud heri, til den er helt opløst og lagen gylden.
Pisk fløden i, og lad saucen koge lidt ind for god varme uden låg, så den tykner let. Smag til med salt og peber.

 
8. Læg forsigtigt fisken tilbage i saucen i gryden sammen med de skalfri muslinger og varm det igennem.

 
9. Pynt med nogle muslinger med halv skal og fintklippet dild.
Server straks med løse ris til, gerne blandet med lidt vilde ris. Eller Butterdejssnitter.


Tips: Agurker, skåret i bjælker og svitset på panden i smør, er også fint tilbehør.
Saucen kan jævnes med lidt Maizena udrørt i koldt vand.
Hvidvin kan erstatte Noilly Prat, og der kan også bruges anden tør vermouth.

 
Se flere opskrifter med Fisk
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.763 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her