 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid i alt: ca 30 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 
4 personer.  
 
# Ingredienser
til Helstegt oksefilet i folie med marv
750 g oksefilet 
salt og peber 
Til stegning: 
25 g smør 
Endvidere:
150-200 g oksemarv 
Ovnfast fad 
*
Sådan laves Helstegt oksefilet i folie med marv
1. Sæt ovnen på 225 °C. 
Gnid kødet med salt og peber. 
 
2. Lad smørret bruse af i en gryde og brun kødet på alle
sider uden at stikke i det.
Brug to grydeskeer. 
 
3. Tag oksefileten op af gryden og læg den på et stykke smørsmurt
alufolie. 
 
4. Skær oksemarven i ½ cm tykke skiver med en varm, skarp
kniv og læg dem på fileten. 
Krydr med salt og friskkværnet peber. 
 
5. Fold folien godt op om fileten. 
Læg den i et ovnfast fad og steg den ca 25 min. 
 
6. Tag kødet ud og lad det hvile ca 10 min i folien. 
Luk folien op og hæld stegekraften fra. 
Skær kødet i skiver og anbring dem i et fad sammen med stege
sky og oksemarv. 
Server straks, halvkold marv er ingen fornøjelse. 
 
Tips: Server smørvendte pillekartofler til. Eller fx Annakartofler,
Hasselbackkartofler,
Kartofler,
råstegte, eller Kartoffelgratin,
fransk. 
Champignonsauce
eller Bordelaisesauce
kan serveres til. 
Eller brug den opsamlede stegekraft til denne sauce: 
 
Madeirasauce, hurtig:
Svits 1 finthakket løg klart i 30 g smør, drys 2 tsk
hvedemel over og vend godt. 
Tilsæt 2 dl bouillon, stegekraften og ca ½ dl madeira. 
Lad saucen koge godt igennem og smag til med salt og peber.
Se også Madeirasauce.
 
Se alle de bedste opskrifter med Okse
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------