Logo

Kødsuppe på flere slags kød - Pot-au-feu

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kødsuppe på flere slags kød - Pot-au-feu 

 
Aftensmad Hovedret Suppe. Arbejdstid: ca ½ time. Kogetid: ca 4 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris.  Fryse-egnet. 8-10 personer.

 
# Ingredienser til Kødsuppe på flere slags kød
1 (friskslagtet) suppehøne (mindst 2 kg)
½ kg kalve- eller okseskank eller oksehaler
1½-2 kg tværreb eller oksebryst
ca 5 l vand
2 store porrer
½ selleri
1 pastinak
2 gulerødder
evt. 3 fed hvidløg
1 løg
evt. 1-2 hele nelliker
ca 2 spsk salt
Suppevisk:
selleri-, gulerods- og porretop
evt. 1 laurbærblad

 
Garniture:
2-3 gulerødder
¼-½ selleri
2 store porrer
1 pastinak eller persillerod
*
Sådan laves Kødsuppe på flere slags kød
1. Gå hønen efter for fjerposer, halsårer, kirtler m. m.
Er det en frossen, optøet, skal indmadsposen fjernes.

 
2. Læg skank (oksehaler) og tværreb (oksebryst) i suppegryden og hæld vandet over.
Det skal dække rigeligt.
Lad det koge langsomt op, så trækkes smags- og geleringsstofferne bedst ud af kødet, til gavn for suppesmagen.
Fjern det grønlige skum, der dannes, når suppen begynder at koge.
Dæmp varmen og tilsæt halvdelen af saltet, ca 1 spsk.

 
3. Skær rodtrevler og spids af løget og pil de yderste blade af, hvis de er grimme.
Lad helst løget bevare en tynd, glat, gyldenbrun skal, det giver suppen en specielt smuk farve.
Stik evt. nellike(r) i løget, før det lægges i suppen.

 
4. Gør de resterende grønsager til suppekogningen i stand og del dem et par gange.
Hvidløg skal bare pilles.
Kom hvidløg og grønsager i gryden sammen med suppevisken og lad suppen koge svagt under låg et par timer.

 
5. Læg hønen i gryden.
Suppler med lidt vand, hvis kødet ikke er dækket.
Lad suppen koge op og skum den.
Dæmp varmen og lad suppen koge yderligere 1½ times tid under låg.
Hold øje med hønen, den må ikke være for mør endnu, låret skal stadig gøre modstand.

 
6. Gør imens grønsagerne i stand til garnituren.
Skær gulerødderne i mønter, porrerne i et par cm brede stykker, sellerien i terninger og pastinak (persillerod) i mønter eller terninger, alt efter hvor stor den er.
Lad de istandgjorte grønsager vente i koldt vand.

 
7. Tag høne og kød op af suppen.
Si suppen gennem en fin sigte (eventuelt et tyndt lag pladevat lagt i en sigte) og lad den stå, til fed­tet har samlet sig foroven.
Det sker ret hurtigt og er nemt at se. Skum det mest mulige af.
Hæld suppen tilbage i den skyllede suppegryde.

 
8. Læg kødet og hønen tilbage i suppen.
Bring suppen i kog og læg garniture-grønsagerne i.
Da det alt sammen er rodurter og porre, skal det have lige længe.
Lad suppen koge yderligere 20-25 min, smag til med salt.

 
9. Tag atter kødet og hønen op af gryden, bedst med en hulske.
Kom suppen i en varm suppeterrin, skær kalve(okse)kødet i skiver og del hønen i lår, overlår og brystfileter, der igen kan deles en gang, hvis de er store.
Anret side om side på et varmt fad og server kødet til suppen.
Eller server kødet som anden ret.

 
Tips: Man kan undlade at si suppen.
Den smager lige så godt, men bliver ikke helt så klar, og det er vanskeligere at skumme den for fedt.
Andre stykker af oksen kan bruges, men der er mest kraft i det her brugte.
Grønsagerne kan varieres
med fx majroer, diverse kålsorter, specielt hvidkål og savoykål.
Mange kan endvidere lide brød til suppe, se Fletbrød, ukrainsk eller Kuvertbrød.
Kødet kan serveres bagefter med peberrodssauce og hvide kartofler.
Kog en stor portion suppe.
Arbejdet er det samme, og både suppe og kød holder sig flere dage i køleskab.
Tiloversblevet hønsekød kan skæres i mindre stykker, overhældes med lidt (indkogt) suppe og stå koldt og gelére til næste dag og serveres som sylte.
Koldt tværreb er fint til pålæg.
Den siede suppe kan fryses. Holdbarhed: 6 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kødsuppe

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.207 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her