Okraer har en lidt bitter smag. Ananas og kokos kontrasterer
dem i både smag og farve.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 45 min.
# Ingredienser
2 spsk solsikkeolie
450 g kyllingebryst eller -overlår, uden skind og ben
150 g okraer
1 stort løg, i skiver
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk mild karry pasta
3 dl hønsekødbouillon
1 spsk frisk citronsaft
100 g groftrevet kokos
175 g ananas, frisk eller på dåse, i tern
1½ dl tyk yoghurt naturel
2 spsk hakket, frisk koriander
friskkogte ris, tilbehør
GARNITURE
citronbåde
friske korianderkviste
* Tilberedning
1. Varm olien i en wok. Skær kødet i mindre stykker, kom dem
i wokken og lynsteg, til de er jævnt brunede.
2. Gør okraerne i stand med en skarp kniv.
Kom løg, hvidløg og okraer i wokken og svits yderligere 2-3 min
under konstant omrøring.
3. Rør karrypasta sammen med bouillon og citronsaft og hæld
det i wokken.
Bring det i kog og lad det simre under låg i 30 min.
4. Rør revet kokos i karrryen og kog ca. 5 min.
5. Tilsæt ananas, yoghurt og koriander og kog under omrøring
i 5 min.
Pynt og server.
Næringsindhold:
Kalorier 456. Sukker 21 g. Proteiner 29 g. Fedt 29 g.
Kulhydrater 22 g. Mættede fedtsyrer 17 g.
Kokkens tip
Stilkeenden skæres af okraerne inden kogning for at fjerne
den klistrede substans, der har en bitter smag.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.