Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 25 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet.
4 personer.
# Ingredienser
til Millionbøf med ris
400 g hakket oksekød
bacon i tynde skiver
1 spsk olie
2 løg
langkornede ris (2½ dl)
vand
tomater (evt. flåede på dåse)
2 tsk (edelsüss) paprika
1 tsk timian
2 tsk salt
peber
Endvidere: (frosne) grønne ærter
*
Sådan laves Millionbøf med ris
1. Skær baconen i smalle strimler.
Pil løgene og skær dem i grove tern.
Varm olien i en gryde og svits baconstrimlerne et par min.
Tag dem op.
Brun løgene i baconfedtet.
2. Tilsæt risene, vend godt og lad dem snurre med et par min.
3. Kom kødet i gryden og vend det, til det gryner og har
skiftet farve.
4. Tilsæt vandet.
Skold og flå tomaterne, hvis der bruges friske.
Del dem et par gange og kom dem i gryden, dåsetomater med
væden fra dåsen.
Krydr med paprika, timian, salt og peber.
5. Læg låg på og lad retten snurre ved svag varme under låg
i ca 20 min.
6. Kom ærterne i og lad dem varme igennem. Smag endeligt til
med salt og peber og server.
Tips: Majskorn kan erstatte ærterne.
Tilsæt eventuelt også 1-2 spsk konc. tomatpuré.
Suppler med vand eller rødvin, hvis retten virker for tør.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Millionbøf
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------