Logo

Oksekød, kogt - Tafelspitz

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksekød, kogt - Tafelspitz 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ½ time. Kogetid: ca 2 timer. Skal trække: ½ time. Let at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Oksekød, kogt - Tafelspitz
1 culottesteg, høj med fedtkant (1-1½ kg) eller oksetykstegsfilet
2 l kraftig okse- eller kalve bouillon
2 gulerødder
1 løg
1 porre
2 fed hvidløg
8 peberkorn

 
Suppevisk:
porretop
1 kvist timian
1 lille bdt persille
1 laurbærblad

 
Peberrodscreme:
1½ dl cremefraiche
2 dl piskefløde
1 syrligt æble
2 spsk friskreven peberrod
hvid peber
*
Sådan laves Oksekød, kogt - Tafelspitz
1. Læg kødet i en stor gryde og hæld bouillonen ved.
Kødet skal være dækket, ellers må gryden skiftes ud med en mindre.
Bring bouillonen i kog og skum omhyggeligt.

 
2. Skræl gulerødderne og del dem et par gange.
Pil løg og hvidløg.
Befri porren for rodskiven, skyl den godt og del den i 3 stykker.
Gem porretoppen til suppevisken.
Kom urterne i gryden sammen med peberkorn.

 
3. Bind en suppevisk af porretop, timian, persille og laurbærblad og kom den i.

 
4. Kog kødet meget mørt for svag varme under låg, ca 2 timer.
Sluk under kødet og lad det trække i suppen mindst ½ time.

 
Peberrodscreme:
5. Kom cremefraichen i en skål. Pisk fløden til skum og vend den i.
Skræl evt. æblet, riv det og bland det i cremen sammen med peberroden og smag til med lidt hvid peber.

 
6. Tag kødet op af suppen og skær det i skiver med en skarp kniv.
Server det med peberrodscremen til.

 
Tips: Server Kartoffelpandekage i ovn eller Kartofler Darphin til.
Kartoffelskiver dampet møre i den suppe, kødet har kogt, i er også godt tilbehør.
Kødet kan også serveres med Peberrodssauce eller en lys sauce af suppen smagt til med masser af fintklippet purløg og evt. andre krydderurter.
Tafelspitz er en gammel tysk ret, der oftest laves med et fint kødstykke som her. 
Midterstykket af oksemørbrad kogt svagt rosa ses også, men man ser også billigere kødstykker som oksebryst og tværreb tilberedt på denne måde.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Culottesteg

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.677 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Skal Copenhagen Pride have skattepenge?


Effektiv reklame - klik her