Logo

Sild, marinerede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sild, marinerede 

 
Frokost Forret. Arbejdstid: 15 min. Udvandes: ca 1 døgn. Trækketid: mindst 1 døgn. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Sild, marinerede
2 hele (islandske) spegesild eller 4 store spegesildefileter
Eddikelage:
ca. 4 dl lagereddike
½ dl vand
100-125 g sukker (1¼-1½ dl)
10-12 hele, sorte peberkorn
2 små laurbærblade
1-2 (rød)løg
Tilbehør: rugbrød, smør og/eller fedt
*
Sådan laves Sild, marinerede
1. Rens og filetter hele spegesild. Træk skindet af.
Læg sildefileterne i en stor skål.
Undgå aluminium og ler med ukendt glasur (den skal være blyfri) til mad med syre (salt og eddike).
Hæld rigeligt, koldt vand ved og lad sildefileterne udvande ½-l døgn, alt efter hvor salte de er ved købet.
Skift vandet et par gange, og smag på det.
Når udvandingsvandet smager behageligt og vel saltet, er silden klar.

 
Eddikelage:
2. Kog eddike og vand op med sukker og peberkorn.
Lad eddikelagen blive kold. Læg laurbærbladene i.

 
3. Tør de udvandede spegesildefileter let og skær dem i passende (skrå) stykker.

 
4. Anbring sildene i glas eller skål (tænk på glasuren, hvis der bruges ler) og overhæld dem med den kolde lage.
Er lagen varm, smelter den sildenes fedt af, som lægger sig som »landkort« foroven.

 
5. Lad silden trække koldt, helst i køleskab, i mindst 1 døgn og gerne 2.

 
6. Server sildene i (lidt af) lagen.
Gode, fede sild bliver hurtigt harske i fri luft.
Pynt med løgringe, og server godt rugbrød, smør og/eller fedt til.

 
Tips: Sildefileter er ofte klar til marinering.
Spørg fiskehandleren, om de kræver udvanding.
Server kapers og yderligere hakket løg og grøn dild til.
Det ser flot ud at bevare fileterne hele og servere dem på en stor isblok.
Se til, at fileterne ikke ligger direkte på isen, det kan svække smagen.
Anbring dem på et lag af grøn dild eller tang og læg (rød)løgringe og små bunker kapers ved.
Lagen kan tilsættes 4-5 hele allehånde og 3-4 hele nelliker.
Se også Karrysild, Sherrysild og Glarmestersild.

 

Se alle de bedste opskrifter med Sild

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.615 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Prøv
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her