Frokost. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: 20 min. Kogetid, tomatsauce: 3-4 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser til
Svampedolmere med tomatsauce
8 kålblade (spidskål eller savoykål)
Svampefyld:
250 g (mark)champignon eller blandede svampe
1 stort løg
5 tomater
2 kviste timian
50 g smør
salt og peber
3 spsk friskreven parmesanost
25 g smør
Tomatsauce:
4 tomater
1 fed hvidløg
½ dl hvidvin eller bouillon
40 g koldt smør
salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Svampedolmere med tomatsauce
1. Kog spidskålsblade i rigeligt, letsaltet vand et par min,
de skal netop blive bøjelige.
Lad bladene dryppe af.
Fjern den grove midterribbe.
Savoykålblade skal kun lige dyppes i kogende vand.
Svampefyld:
2. Pil løget og hak det fint.
Skær rodskiven af svampene, men skyl dem kun, hvis det er nødvendigt,
kort og koldt.
Tryk dem tørre og hak dem groft.
Skold og flå tomaterne, befri dem for kerner og hak kødet.
3. Varm smørret gyldent på en pande og svits løg og svampe 3-4
min.
Tilsæt hakket tomat og timianblade.
Lad blandingen simre, til væden er kogt ind.
Rør parmesanosten i og smag til med salt og peber. Tag det fra
varmen.
4. Sæt ovnen på 225 °C.
Læg kålbladene sådan, at hullet fra midterribben er dækket.
Kom en skefuld svampefyld på hvert blad og rul det pænt sammen.
Læg pakkerne i et smurt ovnfast fad med sammenføjningen nedad.
5. Fordel smørklatter over retten og dæk fadet med alufolie eller
låg.
Sæt det midt i den varme ovn ca 20 min.
Tomatsauce:
6. Skold og flå tomaterne og befri dem for kerner.
Blend eller hak dem fint.
Kom tomatmosen i en lille gryde, spæd med hvidvin eller bouillon.
Lad blandingen koge lidt ind, til syren er gået af vin og tomater.
Tag gryden fra varmen.
Skær det kolde smør i mindre stykker og pisk dem i saucen lidt
ef- ter lidt.
Saucen må ikke koge, efter at smørret er tilsat.
Smag til med knust hvidløg, salt og peber.
Spis dolmerne med godt brød, Ris, løse eller Risotto.
Se fx Fiberbrød,
Grovboller, Cranks, Flûtes eller
Bondebrød, fransk.
Tips: Retten kan forberedes i god tid til og med pkt.
4.
Se alle de bedste opskrifter med Svampe
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------