Forret Frokost. Arbejdstid: 30 min. Afkøles: 60 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4-6 personer.
# Ingredienser til Tunfiskerand
1 ds tunfisk i olie (185 g)
2 dl cremefraiche
1 fed hvidløg
1 tsk (dijon) sennep
2 tsk citronsaft
salt og peber
2 dl piskefløde
4 blade husblas
1 bdt purløg
¼ icebergsalat
Tilbehør: citronbåde og brøndkarse
Randform: 1 l
*
Sådan laves Tunfiskerand
1. Hæld olien fra tunfisken og pisk fiskekødet godt igennem.
Rør cremefraichen i.
Pres hvidløget i sammen med sennep, citronsaft, salt og
peber.
Pisk fløden til ikke for stift skum og vend det i.
2. Læg husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 8-10 min.
Knug den fri for vand og smelt den over vandbad, se Bain-marie.
Lad den svale og rør den håndvarme husblas i tuncremen i en
tynd stråle.
3. Snit og hak purløg og icebergsalat fint.
Vend det i tuncremen.
Kom massen i randformen og dæk med alufolie.
Sæt randen koldt mindst 1 time.
4. Løsn randen med en kniv og vend den ud på et rundt fad.
Læg brøndkarse og citronbåde ved.
Tips: Server Flûtes, Flûtes
med krydderurter, Surbrød eller Kuvertbrød
til.
Et lille fintrevet løg eller 1 lille peberfrugt skåret i
fine tern kan tilsættes i stedet for purløg. Icebergsalat gør randen sprød og
frisk.
Blødere salattyper giver ikke den friske sprødhed.
Tunfisk i vand kan også bruges.
Se alle de bedste opskrifter med Tun
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------