Forret Frokost. Arbejdstid: 45 min. Marineringstid: mindst 4 timer. Skal hvile, fars: 30 min. Ovntid: ca 2 timer Afkøles: 2-3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6-8 personer.
# Ingredienser
til Whiskypostej
Fyld:
350 g kalvelever
350 g skært kalvekød (tykkam eller klump)
20 sorte oliven uden sten
Marinade:
½ dl whisky
½ dl vand
2 fed hvidløg
2 skalotteløg
6 hele peberkorn
2 laurbærblade
2-3 kviste timian
Fars:
400 g kalvesmåkød
400 g stribet flæsk
2 æg
2 spsk hvedemel
1 dl rasp
1 dl mælk
½ tsk reven muskatnød
2 spsk salt
friskkværnet peber
smør til formen
5-6 skiver bacon
Postejform: 1½ l
*
Sådan laves Whiskypostej
Fyld:
1. Befri kalveleveren for sener og hinder og skær den i
tynde strimler.
Skær også kalvekødet i tynde strimler.
Marinade:
2. Bland whisky, vand, knust hvidløg, hakket skalotteløg,
peberkorn, knuste laurbærblade og timiankviste i en skål.
Læg det strimlede kød og lever heri og lad det trække køligt
i marinaden i mindst 4 timer.
Vend af og til.
Fars:
3. Bland mælk og rasp i en skål.
Befri kalvekødet for sener og skær det i mindre stykker.
Skær også det stribede flæsk i mindre stykker, efter at
sværen er fjernet.
Kør kød og flæsk to gange gennem en kødhakkemaskine.
4. Kom det hakkede kød i en skål og rør det ensartet med
æggene.
Tilsæt mel, den opblødte rasp og krydderierne.
Bland godt og lad farsen hvile koldt ½ time.
Postej:
5. Tag kødet op. Si marinaden.
Tilsæt farsen så meget af marinaden, at konsistensen stadig
er fast.
6. Sæt ovnen på 150 °C og stil en bradepande halvt fyldt med
vand på nederste rille.
7. Smør postejformen godt. Hak de sorte oliven groft.
Læg ca ⅓
af farsen i bunden af formen, fordel halvdelen af fyldet (marineret kød og
oliven) herpå.
Gentag lagene og slut med den sidste portion fars.
Tryk lagene godt sammen, bank formen mod bordet, så farsen
synker på plads om fyldet.
Dæk med baconskiverne.
8. Bag postejen i det forvarmede vandbad i ovnen i ca 2
timer.
Stik i postejen med en spids kniv eller en stegegaffel, der
må intet hænge ved.
Lad postejen afkøle under let pres. Server den i skiver.
Tips: Server postejen med Cornichons og Sky.
Flûtes
eller Landbrød
er også godt tilbehør.
Salat,
blandet grøn kan ligeledes serveres til.
Grønne oliven med sardelfyld kan erstatte de sorte.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Postej
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------